Øjenkontakt er en af de første ting, jeg lærer mine hunde, og hvis du spørger mig, er det grundfundamentet til al basislydighed og træning fremover.
Øjenkontakt er en øvelse, der lærer hunden at kunne fokusere, og det har vi brug for, når vi skal lære hunden alle former for øvelser. Har vi ikke kontakt til hunden, er det svært, at træne.
Samtidig er øjenkontakt en nem øvelse for både hund og menneske, og det er derfor er godt sted at starte, så alle får succes med træningen og synes, at det er sjovt.
Hvordan?
Start altid træningen af nye øvelser et roligt sted uden forstyrrelser.
Step 1:
Læg en godbid på gulvet og lad din hund spise godbidden. Når den har spist godbidden vil den på et tidspunkt kigge på dig, for at se, om der er mere.
Når hunden kigger dig i øjnene markerer du med et klik/yes/dygtig og ligger en ny godbid på jorden.
Gentag øvelsen nogle gange.
Step 2:
Når hunden begynder at forstå konceptet, og hurtigt giver dig øjenkontakt efter at have spist godbidden på gulvet, er det tid til at sætte et signal på. Det gør du, ved at sige signalet lige inden, at hunden kigger dig i øjnene. Jeg bruger selv signalet "watch me" men andre signaler som for eksempel "kig på mig" "kig" eller lign. kan også sagtens bruges.
Viola, din hund kan nu øvelsen øjenkontakt!
Tip: når hunden er blevet rigtig skarp til øvelsen, kan du begynde at øve, at hunden kan give øjenkontakt i længere tid, eller andre steder, end der, i først trænede øvelsen. Husk altid at øg kriterierne langsomt, så hunden sættes op til succes.
Har du fået mod på mere og vil du træne med mig?
Comentarios